Kun 57% af 18-årige unge med handicap er i gang med en ungdomsuddannelse, og en ud af tre har i alderen af 25 år ikke afsluttet en uddannelse over grundskoleniveau. Det er på trods af, at mange unge med handicap gerne vil tage en uddannelse. De mangler bare den rette hjælp.
Af Charlotte Nike Albrechtsen og Johanne Jørgensen Horskjær
Foto: Charlotte Nike Albrechtsen
Da Tobias Anton Birk Pohl fik fjernet en hjernetumor, fik han en kronisk hjerneskade. Det betyder, at han er hjernetræt og ser igennem et hul på størrelse med et sugerør på begge øjne. Han har cirka to til fire timer på en dag, hvor han har energi til arbejde, skole og venner.
Når Tobias Anton Birk Pohl skal være på skolen på fuldtid, går det ud over hans helbred. Et svækket immunforsvar bliver forværret af stress, og resultatet er, at den 18-årige må skifte imellem at være på hospitalet og i skolen. På grund af handicappet bruger han meget energi på eksempelvis at læse en skolebog, men alligevel er han fast besluttet på at tage en uddannelse på lige fod med andre unge.
“Der skal fokus på, at når man er handicappet, kan man også noget. Man har bare brug for hjælp til at nå frem,” siger Tobias Anton Birk Pohl.
Det er ikke kun Tobias
Tobias Anton Birk Pohl er ikke et særtilfælde. En analyse fra 2021 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med titlen Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse undersøger uddannelsesmønstrene for unge mennesker med handicap.
Analysen fandt frem til, at cirka 57 procent af 18-årige med et handicap er i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Når man ser på det samlede antal 18-årige, er det hele 86 procent, der opfylder samme kriterie.
Når man ser på, hvor mange unge, der har færdiggjort ungdomsuddannelser, er det også tydeligt, at de unge med handicap halter bagefter. Samme analyse konkluderer, at knap hver femte af alle unge 25-årige ikke har fuldført en videregående- eller ungdomsuddannelse. For unge med handicap er andelen mindst dobbelt så høj. Det er unge, der med den rette hjælp, er i stand til at tage en uddannelse.
Forskellen er også tydelig, når man sammenligner de to gruppers uddannelsesniveau. Rapporten Handicap og beskæftigelse 2021 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) finder frem til, at en ud af tre mennesker med et handicap i 2021 havde folkeskolen som det højest afsluttede uddannelsesniveau, hvorimod det var en ud af fire mennesker uden handicap.
“Man skal passe ind i et system”
En betydelig årsag, der ligger til grund for at unge med handicap ikke får en ungdomsuddannelse, er at uddannelserne ikke er tilpasset denne gruppe. Hos Danske Handicaporganisationer er man især opmærksom på udfordringen om, hvorvidt den unge kan passe ind i det allerede eksisterende system.
“Det er en barriere, at man skal passe ind i et system, og at systemerne har lidt svært ved at passe til unge med andre behov,” siger Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer.
Det er Sif Holsts opfattelse, at der findes mange forskellige specialpædagogiske støtteordninger, men at der alligevel er mange unge med handicap ude på uddannelserne, som ikke får tilbuddet. Undersøgelsen Ligebehandling af elever med handicap på erhvervsuddannelser fra 2020 af Institut for menneskerettigheder konkluderer, at selvom SPS-ordningen fungerer godt for de elever, der får den, ved mange ikke, at muligheden er der. De elever må altså undvære den gavn, som SPS kan have.
I sommeren 2021 startede Tobias Anton Birk Pohl på en EUX i Gastro Science på Hotel- og Restaurantskolen i København. Allerede inden skolestart blev han og skolen enige om, at der skulle tages ekstra hensyn til hans behov. Selvom Tobias Anton Birk Pohl fik bevilliget SPS-støtte i form af sekretærhjælp og supplerende undervisning, er støtten endnu ikke sat i gang.
Efter et år på sin uddannelse lavede Tobias Anton Birk Pohls studievejleder en uddannelsesplan med opbakning af hans læger, der betød, at uddannelsens resterende tre år i stedet ville tage seks år. Men anmodningen blev afvist af Børne- og Undervisningsministeriet. Nu har Tobias Anton Birk Pohl ansøgt endnu en gang og håber, at hans behov denne gang bliver imødekommet.
Foto: Charlotte Nike Albrechtsen
De unge har behov for fleksibilitet
Igen er Tobias Anton Birk Pohl ikke den eneste unge, som føler, at hans behov ikke bliver mødt. Kortlægningen Uddannelse og handicap kortlægning af status, barrierer og virksomme indsatser fra 2022 af Videncenter om handicap påpeger, at flere unge med handicap oplever, at der mangler fleksibilitet på ungdomsuddannelser.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt samme område, og chefanalytiker Mie Dalskov Pihl har fundet frem til følgende konklusion:
“Vi har analyser, der viser, at unge med handicap er sjældnere i uddannelse, og tal der viser, at langt de fleste af unge med handicap uden en uddannelse, faktisk har været i gang med en. Det tyder på, at vi mangler nogle uddannelser, der kan tilpasses de her unge”.
Thomas Bredgaard, der er ph.d. og forsker i handicap på arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet, mener, at det er uddannelsessystemet, der skal ændres for at sikre, at flere unge med handicap formår at gennemfører en ungdomsuddannelse og kommer kvalificeret ud på arbejdsmarkedet.
“Det er i uddannelsessystemet, hvor man dels skal sikre, at de unge med handicap har samme mulighed som unge uden handicap, og sikre at der er færre unge med handicap, der falder fra undervejs og formår at fuldføre det,” siger Thomas Bredgaard.
“Man kan ende med at blive deprimeret”
Det har en stor personlig betydning for de unge at få en uddannelse. Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), Emilie Ghali, mener, at det er vigtigt, at de unge med handicap får muligheden for at få en uddannelse og senere et arbejde.
“Det betyder rigtig meget, at vi kan bidrage til samfundet. Vi hører tit politikere omtale unge med et handicap som en byrde for samfundet, men det er ikke rigtigt. Det er rigtig vigtigt for ens selvbillede, men det er også sindssygt vigtigt for hele samfundet,” siger Emilie Ghali.
Professor Thomas Bredgaard mener, at mange af de unge mennesker med handicap gerne vil have en uddannelse, og at det er vigtigt, at de efterfølgende kommer i beskæftigelse.
“Jeg tror, at arbejdsløshed påvirker mennesker med handicap på samme måde, som det påvirker andre arbejdsløse. Man mister oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Man kan ende med at blive deprimeret. Så det påvirker altså den mentale sundhed negativt,” siger Thomas Bredgaard.
I slutningen af 9. klasse blev Tobias Anton Birk Pohl indkaldt til et møde på Borgercenter Handicap. Det var et teams-møde, hvor hans og andre familier blev præsenteret for de muligheder, der var. Her blev han tilbudt en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som ikke er en kompetencegivende uddannelse, men et tilbud for unge med særlige behov. Han fik at vide, at hvis ikke han ville påbegynde eller gennemføre den, kunne han komme på førtidspension.
“Jeg synes, at det er lidt deprimerende at få at vide, at jeg kunne komme på førtidspension i stedet for at tage en uddannelse. For jeg ville jo gerne have en EUX eller gå på et gymnasie og komme ud og være sammen med andre unge. Det var slet ikke en mulighed, de kom med,” siger Tobias Anton Birk Pohl.
Hør Tobias Anton Birk Pohl fortælle om at tage en uddannelse, når man har et handicap:
Uddannelse er billetten til arbejdsmarkedet
Kompetencer betyder meget for, om man kan finde en plads på arbejdsmarkedet, derfor er det gavnligt at have en kompetencegivende uddannelse. At personer med handicap i mindre grad har en kompetencegivende uddannelse, er en væsentlig udfordring, når de skal ud på arbejdsmarkedet og konkurrere om jobs med personer uden handicap.
Finn Amby er forsker i handicap og beskæftigelse ved VIA University College, og han understreger vigtigheden i at have uddannelse.
“Hvis du skal have et arbejde, så skal du også have noget at byde på – formentligt kompetencer i form af uddannelse. Det betyder meget for arbejdsgiverne og dine muligheder for overhoved at besidde et job,” siger Finn Amby.
Ifølge rapporten Handicap og beskæftigelse 2021 af VIVE er personer uden en kompetencegivende uddannelse i lavere grad i beskæftigelse end personer med en kompetencegivende uddannelse. Det gælder både for personer med og uden handicap.
Ifølge rapporten hænger beskæftigelsen sammen med uddannelsesniveauet – jo længere en uddannelse, desto højere beskæftigelse. Beskæftigelsen stiger markant, især for personer med handicap, når man har en lang videregående uddannelse sammenlignet med en grundskoleuddannelse. Rapporten konkluderer altså, at sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse er stærkere for personer med handicap.
“Uddannelser giver milliongevinster”
Det er ikke kun et personligt problem, at færre mennesker med handicap får en uddannelse. Ifølge chefanalytiker, Mie Dalskov Pihl, skal bedre uddannelsesmuligheder for unge med handicap også ses som en god samfundsmæssig investering.
Unge mennesker udenfor arbejdsmarkedet kan få offentlig støtte i form af uddannelseshjælp. Ifølge Mie Dalskov Pihl tjener samfundet 200.000 kroner om året, når et menneske på uddannelseshjælp kommer i beskæftigelse. Hun mener, at samfundsgevinsten ved at uddanne en faglært er så stor, at den øgede udgift i form af specialstøtte betaler sig selv af.
“Hvis man ser på, at uddannelser giver milliongevinster, og det så koster 100.000 kroner mere, fordi den studerende skal have længere tid, en støtteperson eller andre ordninger, så er det jo stadig en god forretning, når man kigger hen over et langt liv,” siger Mie Dalskov Pihl.
Et ambitiøst mål
I 2017 blev en ny uddannelsespolitisk målsætning formuleret. Målet lyder, at mindst 90 procent af alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. De officielle tal ligger i dag på 86 procent for alle unge. Men kigger man isoleret på unge med handicap, ligger tallet på 57 procent. Der er altså vej igen, hvis alle unge ligesom Tobias Anton Birk Pohl skal have en uddannelse indenfor de næste otte år.